Gratis og uforpligtende prøveoversættelse til alle nye kunder

Virksomhedens baggrund

Jeg stiftede AMNielsen ApS i 2014. Ideen fik jeg, da jeg skulle holde et foredrag i Sverige. Jeg undersøgte dengang mulighederne for oversættelse til svensk og fandt ud af, at der ofte opkrævedes en meget høj startpris for selv mindre oversættelsesopgaver og at priserne var afstemt efter, at oversætterne også skulle have betaling for al den tid, hvor der ikke var opgaver. Med servicen dansk-svensk.dk ændredes dette sig, og vi (jeg har to svenske oversættere til at oversætte) har siden da udført hundredevis af oversættelser. "Vi" har nu en masse faste kunder, som til min store glæde bliver ved med at sende tekster, der skal oversættes til svensk.

Leveringstider

Vi leverer til tiden. Ved store opgaver kan vi oversætte 1200-2500 ord om dagen. Korte opgaver kan ofte leveres samme dag, specielt hvis de indleveres om morgenen. Oversættelseshastigheden afhænger af tekstens sværhedsgrad og vores ledige kapacitet. Med to oversættere er det heldigvis nemt at få opgaverne til at "gå op" så kunderne kan modtage deres tekst hurtigst muligt.

Opgaveflow

Grafikken viser det typiske forløb, der igangsættes, når jeg modtager en tekst - enten på e-mail eller via SEND-funktionen på forsiden.

Prøveoversættelse

Alle nye kunder tilbydes en gratis prøveoversættelse. Det er rart at vide, hvad man går ind til inden man bestiller en større opgave. Rigtig mange af mine faste kunder har på et eller andet tidspunkt benyttet sig af denne mulighed.

Forløb når tekster indsendes

Privatlivspolitik

Alle de tekster, der sendes, behandles fortroligt.

Prispolitik

Prisstrukturen er udformet sådan, at prisen pr. ord bliver billigere, jo længere teksten, der ønskes oversat. Antallet af ord fastsættes ved ordoptælling fx MS Word. Generelt antages det, at der kan oversættes 400 ord i timen til en pris på DKK 201,- i timen dog med den justering, at de første 400 ord koster DKK 257,- ex moms.
                                                                         Få et tilbud her

Af og til er der kunder, der spørger efter rabat. Det bruger jeg desværre ikke. Dog er der i prisstrukturen indlejret en rabat for lange tekster, idet prisen pr. ord bliver lavere jo mere tekst, der skal oversættes.

Ved at lave en ordoptælling i MS Word kan du hurtigt estimere din pris. Hvis du føler dig utryg ved fremgangsmåden, er du velkommen til at kontakte mig for et uforpligtende tilbud eller prøve beregneren på forsiden.

Ved korte opgaver kan prisen beregnes prisen efter en model, der gør det endnu billigere. Her regnes der med, at opgaven koster DKK 77,- at sætte igang, ord 0-200 koster DKK 0,77 per ord hvorefter prisen er DKK 0,54 per ord. Hvis denne pris er lavere end den, der beregnes ved den anden metode er det denne pris, der gælder.

Vedhæft din tekst og få et tilbud med det samme.

Vedhæft mere Din e-mail: